1. Alder, kørekort og deltagelse
Ved deltagelse i aktiviteter hos Big Bike Adventure Academy bekræfter du:
- at du er fyldt 18 år
- at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort til den motorcykel du fører
Deltagelse i BBAA’s aktiviteter sker på eget ansvar.
2. Risiko ved motorcykelkørsel
Kørsel på motorcykel i terræn, på grusveje og i offroad-miljøer indebærer en naturlig risiko for uheld, skader og materiel skade.
Ved deltagelse accepterer du denne risiko.
3. Fysisk og mentalt klar til kørsel
Motorcykelkørsel kræver koncentration, kontrol og fysisk overskud.
Du bekræfter derfor at:
- du er i fysisk og mentalt stand til at deltage
- du ikke er påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin der påvirker din evne til at køre motorcykel
Hvis du er i tvivl, bør du ikke deltage.
4. Motorcykel og udstyr
Den motorcykel du deltager med skal:
- være lovligt indregistreret
- være ansvarsforsikret
- overholde gældende lovgivning
Du er selv ansvarlig for motorcyklens stand og sikkerhed.
5. Ansvar for skader
Du bærer selv det fulde ansvar for eventuelle person- eller tingskader der opstår i forbindelse med din deltagelse.
Dette gælder blandt andet:
- skader på dig selv
- skader på din motorcykel og dit udstyr
- skader på andre personer eller deres ejendele
6. BBAA’s ansvar
Big Bike Adventure Academy og dets instruktører kan ikke holdes ansvarlige for:
- personskader
- skader på motorcykler eller udstyr
- tabte eller glemte ejendele
Dette gælder både på og udenfor kursusområder under aktiviteter arrangeret af BBAA.
7. Forsikring
Mange motorcykelforsikringer dækker ikke skader opstået ved offroad-kørsel eller kørsel i terræn.
Det er dit eget ansvar at undersøge hvilke vilkår din forsikring dækker under.
8. Instruktioner og sikkerhed
Alle deltagere skal følge anvisninger fra BBAA’s instruktører og repræsentanter.
Hvis sikkerhedsregler eller instruktioner ikke overholdes, forbeholder BBAA sig retten til at afbryde deltagelsen uden refundering af deltagergebyret.
9. Regres
Eventuelle krav fra tredjepart som følge af din deltagelse kan ikke rettes mod Big Bike Adventure Academy eller dets instruktører.
10. Foto og video
Under kurser og arrangementer hos Big Bike Adventure Academy kan der blive optaget foto og video til brug på vores hjemmeside, sociale medier og i markedsføring.
Ved deltagelse accepterer du, at der kan forekomme optagelser hvor du indgår som deltager i aktiviteten.
Materialet anvendes udelukkende til at vise stemningen, fællesskabet og oplevelserne fra vores kurser.
Hvis du ikke ønsker at optræde på billeder eller video, er du meget velkommen til at give os besked inden kurset starter, så tager vi naturligvis hensyn.
11. Ændringer eller aflysning
Big Bike Adventure Academy forbeholder sig retten til at ændre program, ruter eller tidspunkt for aktiviteter hvis forhold som vejr, sikkerhed eller uforudsete hændelser gør det nødvendigt.
I sjældne tilfælde kan et arrangement blive aflyst. I så fald vil deltagergebyret naturligvis blive refunderet eller flyttet til et nyt kursus.
12. God stil og ansvar i naturen
Når vi kører offroad, er vi gæster i naturen og blandt andre mennesker.
Vi forventer derfor, at alle deltagere kører med respekt for natur, dyreliv og andre brugere af området. Det betyder blandt andet at:
- vi kun kører hvor det er lovligt
- vi viser hensyn til andre i naturen
- vi passer på miljøet og efterlader området som vi fandt det
Kort sagt:
Frihed i naturen kræver ansvar.